Antiinflammatorisk

Indtag af antiinflammatorisk medicin: dæmper vi mere end bare smerten?


Der anvendes i dag en lang række af forskellig medicin til behandling af kroniske sygdomme i bevægeapparatet. Af disse findes bl.a. paracetamol, acetylsalicylsyre (aspirin) samt ibuprofen og alene i USA indtages hver af disse præparater af over 50 millioner mennesker hver uge. Fælles for disse tre præparater er, at de hæmmer enzymet cyclooxygenase (COX), der katalyserer dannelsen af en gruppe af stoffer benævnt prostanoider. Disse prostanoider er bl.a. involveret i det inflammatoriske respons, hvilket også forklarer hvorfor de førnævnte præparater anvendes ved inflammatoriske sygdomme i bevægeapparatet. Men historien slutter ikke her. Prostanoider er bl.a. også involveret i omsætningen af protein i skeletmuskulaturen og en hæmning af dette enzym kan således potentielt påvirke de tilpasninger, der sker ved træning, negativt. Et sådan scenario er naturligvis yderst uheldigt, da fysisk aktivitet i form af eksempelvis styrketræning anbefales til behandling og forebyggelse af en lang række af sygdomme samt ved genoptræning. Så hvilke beviser er der for, at indtag af COX hæmmere påvirker det akutte respons til fysisk aktivitet samt tilpasningerne til en længere træningsperiode?


Det akutte respons
Prostanoider blev tilbage i 1930´erne karakteriseret i forskellige væv og i midten af 1970erne kom de første rapporter om, at skeletmuskler frigiver prostanoider ved muskelkontraktion. Det var dog først fra omkring årtusindskiftet, at studier af effekten af COX hæmning og proteinomsætning begyndte at se dagens lys. Af disse er det bl.a. blevet fundet, at COX hæmning var i stand til at eliminere en øget proteinsyntese 24 timer efter en session med styrketræning. Til trods for at denne observation stemmer overens med studier på dyr, så har en række af andre studier på mennesker ikke kunne vise en dæmpende effekt af COX hæmning på proteinomsætningen i den umiddelbare periode efter en træningssession.


Tilpasninger til træning
Der er til dags dato kun udført et lille antal af studier, hvor kronisk indtag af en COX hæmmer i forbindelse med træning er blevet undersøgt. I et studie med yngre mænd og kvinder blev det fundet, at 400 mg ibuprofen indtaget efter styrketræning 2-3 gange om ugen ingen effekt havde på muskel- of styrketilvækst. Mere interessant bliver det når vi ser på studier af ældre individer, idet det her er blevet vist, at indtag af paracetamol (4 g/dag) eller ibuprofen (1200 mg/dag) var associeret med en øget muskel- og styrketilvækst på 25-50 % sammenlignet med den gruppe, der indtog placebo. Dette fund er også i overensstemmelse med observationer hos ældre patienter med gigt, hvor forøgelsen i muskelstyrke ifm. styrketræning også var større i den gruppe der indtog ibuprofen (1200 mg/dag). Det er stadig uklart hvad der kan forklare den positive effekt af COX hæmning i ældre, men det er muligt, at hæmning af prostanoiddannelsen leder til et mindre inflammatorisk respons i musklen, der ultimativt fører til en mere positiv protein balance. Dette ser dog kun ud til at være tilfældet i muskulaturen hos ældre.


Praktiske implikationer
Baseret på den viden der foreligger i dag er det klart, at COX hæmning kan påvirke det akutte respons til fysisk aktivitet, hvilket er i overensstemmelse med den vigtige rolle, som prostanoider spiller for en lang række af funktioner i kroppen og specielt musklen. Til trods for dette så ser det ud til, at COX hæmning ikke har en effekt på træningsresponset til længerevarende træning i yngre og måske endda en positiv effekt i ældre. Det er dog vigtigt at understrege, at forskningen indenfor dette område stadig er i sin spæde begyndelse, hvorfor disse initiale studier skal fortolkes med omhu. Alligevel bliver vi dog nødsaget til at forholde os til disse, da et stort antal af mennesker dagligt indtager antiinflammatorisk medicin samtidig med, at de dyrker fysisk aktivitet med det formål at forbedre den generelle sundhed. Den gode nyhed er derfor indtil videre, at det ikke ser ud til at denne medicin dæmper træningsresponset. Alligevel må det stadig understreges, at det i alle tilfælde skal tilstræbes at minimere indtaget af denne medicin når alle øvrige (bi)virkninger af præparaterne tages med i vurderingen.