Sundhed og sygdom i det moderne samfund: den gode og den dårlige nyhed


Mennesket er skabt til bevægelse. Dette kommer bl.a. til udtryk når vi kigger på størrelsen af muskelmassen, idet denne udgør ca. 40 % af kropsvægten og over 50 % af det centrale nervesystem er også involveret i aktiveringen af vores muskler. Denne høje prioritering af bevægelse skal forklares ud fra det faktum, at menneskets gener ikke har ændret sig meget de sidste 10.000 år. Dette betyder, at nutidens mennesker reelt er designet til et liv, som ligner det, der gjorde sig gældende dengang vi var jægere og samlere og levede et nomadeliv. Denne livsstil er i åbenlys kontrast til den, som de fleste mennesker i den vestlige verden praktiserer, da der i denne del er overflod af mad og behovet for at bevæge sig er stærkt begrænset.


Her kommer så den dårlige nyhed: denne inaktive livsstil har konsekvenser. Vores muskelceller skal aktiveres for selv at kunne fungere optimalt, men samtidig udskiller vores aktive muskelceller også stoffer, der er vigtige for funktionen af bl.a. vores blodkar, hjerte, hjerne og fedtvæv. Det er derfor ikke overraskende, at en manglende aktivering af vores muskler giver anledning til sygdom; de to livsstilfaktorer, der giver den største risiko for tidlig sygdom og død af kroniske sygdomme er rygning og fysisk inaktivitet. I forlængelse af dette er det også anslået, at 70 % af alle sygdomme i 2020, der medfører døden, vil være en følge af vores livsstil. Og her udgør fysisk inaktivitet en af de helt store spillere.


Paradoksalt nok så eksisterer der jobgrupper, som til trods for, at deres arbejde er fysisk krævende, stadig oplever en høj grad af sygdom – både i muskler og led, men også andre former for sygdom som hjerte-kar sygdomme og sukkersyge. Den fysiske anstrengelse på arbejdspladsen har vist sig at være en meget stærk risikofaktor for udvikling af dårligt helbred og specielt jobs, hvor der foregår meget gentaget og ofte tungt ensidigt arbejde, vil der være en høj forekomst af sygdom, herunder lidelser i muskler og led.


Her kommer så den gode nyhed: en fysisk aktiv livsstil vil både kunne have en forebyggende, men også behandlende effekt på mange sygdomme. Målrettet træning er vist at kunne øge medarbejderes fysiske kapacitet så de bedre kan holde til de fysiske udfordringer, de møder i arbejdslivet, samt reducere smerter i ryg, nakke, skulder, arm og hånd. Endvidere er fysisk aktivitet helt afgørende for, at forebygge lidelser som f.eks. hjerte-kar sygdomme, sukkersyge og overvægt, men samtidig er der nu også bevis for, at specielt tilpassede træningsprogrammer skal integreres i behandlingen af en lang række af sygdomme for at optimere dennes effekt.