Kvalitetssikret sundhedsfagligt netværk

Gennem faglig indsigt og tæt dialog med samarbejdspartnere kvalitetssikres Nordic Netcare landsdækkende kliniknetværk. Faste procedurer sikrer, at kunden gennemgår et behandlingsforløb med fokus på høj sundhedsfaglighed og fokus på kvalitet frem for kvantitet. Nordic Netcare sagsbehandlere sikrer en høj grad af dokumentation, samtidigt med at kunder og samarbejdspartnere er garanteret en fast kontaktperson gennem hele behandlingsforløbet.

Kvalitetssikring internt

Nordic Netcare medarbejdere gennemfører et fastlagt videreuddannelseforløb indenfor førstehjælp, vestlig akupunktur og manuelle behandlingsteknikker. I et tæt samarbejde med forskere fra "Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø" og nogle af landets førende læger indenfor bla. rygforskning, opdateres netværk og medarbejdere på den nyeste relevante sundhedsfaglige viden (se forskning). Gennem organisationsstrukturen i Nordic Netcare sikres ansatte supervision og mulighed for faglig sparring og opfølgning i forhold til videreuddannelse.

Fastlagte procedurer og standarder i alle dele af Nordic Netcare virke sikrer kunden indsigt og refleksion i forhold til egen problemstilling, og ved at lade information følge kunden, optimeres fleksibilitet og faglig stillingtagen hos behandleren.